Hvordan beregner De CO2-emissioner ud fra Deres energiregning?
Din elregning giver i sig selv ikke et CO2-tal. Det, der står på den, er forbrug: kilowatt-timer elektricitet, kubikmeter gas, nogle gange gigajoule varme. For at lave et udslippstal ud af det multiplicerer du forbruget med en emissionsfaktor: et fastlagt tal, der angiver, hvor meget CO2 der frigives pr. energienhed. Den faktor står ikke på din regning, men i en officiel kilde, der vedligeholdes separat.
Selv regnetrinnet er enkelt: forbrug gange faktor er udslip. Det vanskelige ligger i to andre ting, nemlig hvilket forbrug du præcis skal medtage, og hvilken version af emissionsfaktoren der passer til din situation. Resten af denne artikel handler om det.
Hvad der står på regningen, og hvad du har brug for
En årsafregning for elektricitet og gas viser normalt det samlede forbrug over afregningsperioden, opdelt efter dag- og nattarif ved elektricitet og nogle gange efter varmtvands- eller kogasforbrug ved gas. Til en CO2-beregning adderer du disse delpositioner til ét årligt forbrug pr. energibærer: samlet antal kilowatt-timer elektricitet, samlet antal kubikmeter gas.
Hvis du har flere lokationer eller flere tilslutninger, skal du have en regning pr. tilslutning, eller en samlet regning, hvor energileverandøren opdeler forbruget pr. adresse. Hvis en del af året mangler, fordi du har skiftet leverandør, adderer du forbruget fra begge regninger, hvis perioden ikke overlapper hinanden, og sammen dækker hele året.
Hvor de officielle emissionsfaktorer kommer fra
De emissionsfaktorer, der bruges i Danmark til denne type beregninger, fastsættes centralt og revideres årligt. De har en referencedato: den faktor, du bruger, hører til det år, du rapporterer for, ikke det år, hvor du foretager beregningen. Bruger du faktoren fra et forkert år, stemmer summen, men forudsætningen ikke.
Faktorerne selv varierer pr. energibærer og, ved elektricitet, alt efter hvordan du køber energi. For gas er der normalt én faktor pr. kubikmeter naturgas. For elektricitet er det mere nuanceret, og det fortjener en separat forklaring.
Elektricitet: grå strøm, grøn strøm og den forskel, der betyder noget
Ved elektricitet har det betydning, om du køber strøm uden oprindelsesgaranti, eller om du specifikt har købt grøn strøm med et certifikat, der viser oprindelsen. For grå strøm gælder en faktor, der afspejler det gennemsnitlige danske produktionsmiks. For strøm med et gyldigt certifikat kan en lavere faktor gælde, helt ned til en faktor, der antager næsten ingen udslip, alt afhængigt af hvad certificeringen helt præcist dækker.
Om du har et certifikat, og hvad der står på det, ser du normalt ikke på energiregningen selv, men i en separat erklæring fra din leverandør. Hvis du ikke har den erklæring, er udgangspunktet normalt faktoren for grå strøm, selv hvis din leverandør markedsfører sig på bæredygtighed.
Gas og andre energibærer
For naturgas er beregningen mere ligefrem: forbrug i kubikmeter gange den fastsatte faktor for naturgas. Hvis dit firma har sin egen varebilpark, eller hvis du bruger brændstof til maskiner, gælder det samme princip, men med andre dokumenter: tankpas-kvitteringer eller et tankpas-oversigt i stedet for en energiregning, og en egen faktor pr. brændstoftype. Varme, som du får fra et varmenet, fungerer igen lidt anderledes, fordi en del af produktionen normalt allerede er indregnet af leverandøren.
Det betyder, at et fuldstændigt oversigt over CO2-udslippet fra dit bygningsrum normalt kommer fra flere kilder på én gang: energiregningen for gas og elektricitet, og løse dokumenter for alt det øvrige. Hvilke poster der er relevante for din situation, afhænger af hvad du faktisk bruger, og hvilken spørgeskema du skal besvare; oversigten over emner pr. situation giver der et udgangspunkt for.
Hvad du kan bruge tallet til, og hvad ikke
Resultatet af denne beregning er et skøn baseret på forbrug, ikke målt emission. Det er netop, hvad de fleste spørgeskemaer og VSME-standarden også spørger efter: en beregning efter en anerkendt metode med en kilde, som du kan angive. Det er ikke en revision og ikke forsikring, og der findes heller ingen instans, som certificerer eller godkender denne type SMV-beregninger.
Hvor beregningen er følsom, er kilden til faktoren og det år, faktoren vedrører. Ændres den fastsatte faktor til det næste år, ændres også dit resultat, selv om dit forbrug ikke er ændret. Det er ikke en fejl i din beregning, men en følge af en opdateret kilde.
Selv udføre eller få attesteret
Selve beregningen er for de fleste virksomheder overskuelig: en eller to fakturaer, et par kvitteringer for brændstof og en tabel med faktorer. Arbejdet ligger i at holde styr på, hvilken faktor der hører til hvilket år, i at gemme de underliggende dokumenter til næste gang det samme spørgsmål kommer, og i at have overblik, når du har flere lokationer eller energibærere.
På esgia.eu kan du registrere disse dokumenter, så snart du modtager dem; platformen forbinder dit forbrug med emissionsfaktoren på den korrekte referencedato og gemmer dossieren, så næste spørgeskema tager mindre tid. Hvis du først vil se, om dette er relevant for din virksomhed, giver den gratis hurtigkontrol med et par spørgsmål en første indikation, og forklaringen på, hvor informationen kommer fra viser, hvordan kilder bliver vedligeholdt. Hvis du er usikker på en bestemt del af din faktura, kan du måske finde svaret i de hyppigt stillede spørgsmål om dossier og tal allerede.