Når du modtager en ESG-spørgeskema fra en køber, bank eller forsikringsselskab, støder du hurtigt på termerne scope 1 og scope 2. For en metal- eller fremstillingsfirma er det de to kategorier, der næsten altid hører til i dossieren: det brændstof, som du selv forbrænder (scope 1), og den elektricitet, som du køber (scope 2). Begge kan spores tilbage til dokumenter, som du sandsynligvis allerede har, såsom energiregninger og brændstofkvitteringer, og udgør således den del af spørgeskemaet, som du kan udfylde hurtigst.
Hvad der er sværere at placere: hvor kommer stålarket eller aluminiumprofilen fra, og tæller det med i scope 1 eller 2? Det er et spørgsmål, der hører til værdikæden, også kaldet scope 3, og ikke til de to kategorier, der er i fokus i denne artikel. Herunder kan du se, hvilke tal for scope 1 og 2 faktisk kommer fra dig, og hvorfor oprindelsen af råvarer ligger uden for disse kategorier.
Hvad indgår under scope 1 i en metalfirma
Scope 1 handler om forbrending, der finder sted på dit eget område eller i dine egne køretøjer. For en metalbearbejdende virksomhed betyder det normalt naturgas til ovne og varmebehandling, propan eller acetylen til skærework og svejsning, og diesel eller benzin til din egen bilflåde og gaffeltrucks. Tallene selv står på gasregningen, på brændstofkvitteringerne fra dit eget tankingskort og på fakturaerne fra gasleverandøren for tanke på stedet.
Det handler her udtrykkeligt om, hvad du selv forbrænder. Brændstof, som en underleverandør eller transportør forbruger, indgår ikke deri, selvom den lastbil kører rundt med dine produkter. Denne opdeling kan virke som en detalje, men den afgør, hvilket dokument du har brug for: dine egne brændstofkvitteringer, ikke en leverandørs.
Hvad indgår under scope 2 i en metalfirma
Scope 2 er den elektricitet, som du køber hos din energileverandør. I en metalvirksomhed er dette forbrug typisk koncentreret i nogle få processer: svejsning, stansning og presning, CNC-bearbejdelse, kompressorer til trykluft samt belysning og opvarmning af værkstedet. Energiregningen viser det samlede forbrug i kilowatttimer; dette tal er grundlaget for beregningen af scope 2.
Hvis du har solpaneler eller en indkøbskontrakt for grøn strøm, ændrer det måden, hvorpå forbruget omregnes til emissioner, men ikke det faktum, at det hører til scope 2. Her gælder også: det drejer sig om forbruget på din egen tilslutning, ikke den elektricitet, som en underleverandør bruger til at bearbejde dit råmateriale.
Energiintensive processer: hvor tallene kommer fra
Ved smelning, støbning og varmebehandling stiger energiforbruget typisk hurtigere end ved montering eller samling, og det afspejles i både gas- og elektricitetsregningen. For scope 1 og 2 betyder denne forskel i praksis ikke så meget: kilden forbliver den samme regning, kun volumenet er højere. Hvis du har flere ejendomme eller produktionslinjer, er det fornuftigt at se på hver tilslutning for at identificere, hvilket forbrug der hører til hvilken proces, især hvis en del af ejendommen bliver lejet ud eller delt med en anden virksomhed.
For virksomheder, der er i tvivl om, hvilke installationer der tæller med, og hvilke der ikke gør, er det nyttigt først at se på, hvilke kategorier den frivillige standard for ikke-børsnoterede SMV-virksomheder præcis tillader at blive spurgt om. På siden med emner pr. situation står det detaljeret udfoldet pr. virksomhedstype.
Råvarernes oprindelse: spurgt, men ikke scope 1 eller 2
En køber, der spørger om oprindelsen af stål eller aluminium, spørger i virkeligheden om værdikæden: de emissioner, der opstod, før materialet kom til jer. Det hører til scope 3, en kategori, der kan variere betydeligt fra virksomhed til virksomhed og fra spørgeskema til spørgeskema med hensyn til, hvad der præcis må spørges om. Det er derfor ikke en del af de to kategorier i denne artikel, selvom spørgsmålet føles beslægtet, fordi det indgår i samme spørgeskema.
Dette skel er mere end blot et definitionsspørgsmål: det afgør, om I kan besvare spørgsmålet med jeres egen energiregning, eller om I først skal finde ud af hos en leverandør, hvad vedkommende leverer. Hvis I er i tvivl om, hvorvidt et spørgsmål om råvareoprindelse falder inden for grænserne for, hvad der må spørges om, kan det kontrolleres, før I bruger tid på at finde oplysninger, som I muligvis slet ikke behøver at levere.
Hvor emissionfaktorerne kommer fra
For at omregne liter diesel eller kilowatttimer elektricitet til et CO2-tal skal der bruges en emissionfaktor: et fastsat tal med en referencedato, der angiver, hvor meget udledning der hører til en bestemt mængde brændstof eller strøm. Disse faktorer fastlægges og offentliggøres periodisk; hvilken faktor der gælder, afhænger af året, hvori forbruget fandt sted. På siden om, hvordan oplysningerne fremkommer kan I se, hvilke kilder esgia henter disse faktorer fra, og hvordan referencedatoen vedligeholdes.
En gang undersøgt, derefter genbrugt
Energiregningen og brændstofkvitteringerne, som I skal bruge til scope 1 og 2, er for de fleste virksomheder år efter år det samme slags dokument. Når det først er registreret, er det næste spørgeskema primært et spørgsmål om at kontrollere, om noget har ændret sig, i stedet for at samle alt på ny. Spørgsmål, der falder uden for denne ramme, såsom om råvareoprindelse, fortjener en separat vurdering, før I besvarer dem.
Hvis I gerne vil se i nogle få spørgsmål, hvilke tal der allerede ligger inden for rækkevidde for jeres virksomhed, så lav den gratis hurtigscanning med en direkte indikation. Hvis I stadig er i tvivl om, hvad der falder ind under og hvad der ikke falder ind under scope 1 og 2 for jeres specifikke situation, finder I flere eksempler på siden med ofte stillede spørgsmål.