Som installationsbedrift behøver du normalt ikke at oprette en ny administration for affaldsopgaven i et ESG-spørgeskema. De tal, der anmodes om, findes stort set allerede hos din affaldsbehandler: en periodisk oversigt med vægt pr. affaldsstrøm og dens bestemmelsessted. Det, der ofte mangler, er forbindelsen mellem denne oversigt og det arbejde, du udfører på stedet hos dine kunder, og det er præcis, hvor meget forvirring opstår.
Spørgsmålet i et spørgeskema handler normalt om, hvor meget affald dit firma producerer, hvilken del deraf der bliver genoprettes, og om der er farligt affald blandt det, såsom kabelrester med plastbeklædning, batterier eller kølemiddelrester. Disse er ikke estimater, du selv skal udføre; det er tal, som din affaldsbehandler allerede registrerer, fordi han selv også er underlagt rapporteringspligter.
Det som din affaldsbehandler allerede holder for dig
Næsten hver certificeret affaldsbehandler sender periodisk, normalt årligt, et overblik pr. affaldsstrøm: restaffald, metalskrot, kabelrester, emballagemateriale og elektronisk affald bliver vægtet og registreret separat. På dette overblik ses vægten i kilogram og behandlingsmåden, ofte angivet som genopretting, forbrænding med energiindvinding eller deponering. Nogle behandlere beregner nu også et CO2-ækvivalent herpå, men det er adskilt fra de emissionsfaktorer, der bruges til scope 1 og 2.
Oversigten, du modtager fra behandleren, er i praksis den vigtigste kilde til dette spørgsmål i spørgeskemaet. Et gennemgang af din egen administration viser ofte, at dokumentet har ligget i postkassen eller mailboksen i år uden at blive forbundet med en bæredygtighedsrapportering.
Fra virksomhedsgrund til arbejde på stedet
I en installationsbedrift ligger størstedelen af arbejdet ikke på egen værft, men hos kunden. Det gør affaldsregistreringen vanskeligere end hos en virksomhed, der behandler alt ét sted. Emballagemateriale, kabelrester og gamle dele, der frigøres ved et installationsopgave, tages nogle gange tilbage til eget depot og kommer så ind i dit eget affaldstrøm. I andre tilfælde bliver de fjernet via opdragegivens egen container, for eksempel ved større byggeopgaver, hvor hovedentreprenøren varetager affaldsstrømmene.
Denne sondring er relevant, fordi den bestemmer, hvilken del af affaldet administrativt tilhører dig, og hvilken del der tilhører opdragegiveren. Et spørgeskema spørger normalt efter affald fra din egen virksomhedsdrift, ikke affald, der registreres under en anden parts navn. Hvis du er usikker på, hvor grænsen ligger, er det hensigtsmæssigt at spørge affaldsbehandleren eller opdragegiveren selv og ikke selv antage, hvilken retning det går.
Materialer og beholdning ud over affald
Ud over affaldsaspektet spørger et spørgeskema nogle gange også efter materialeforbrug: hvor meget kobber, plastledningsværk eller andre råstoffer der købes årligt, og i hvilket omfang det vedrører genoprettes materiale. Denne information findes ikke hos affaldsbehandleren, men i din egen indkøbs- eller beholdningsadministration. For mange installationsbedrifter er det et spørgsmål om at gennemgå indkøbsfakturaer fra det foregående år, ikke om at etablere en ny måling.
VSME-standarden skelner mellem affaldsdata og materialeforbrug og spørger ikke altid efter begge dele. Hvilket del der faktisk er relevant for dit firma, afhænger af, hvad køber, bank eller forsikringsgiver præcist spørger om. et overblik pr. branche over, hvad der anmodes om og hvad der ikke gør giver dér først retning til dette, specifikt for installationsbranchen.
Hvad dette giver for spørgeskemaet
Når behandlerens oversigt og indkøbsdataene ligger ved siden af hinanden, er det som regel blot et spørgsmål om at overtage og bekræfte det ved udfyldning af affaldsspørgsmålet. Det er også grunden til, at et dossier, når det først er opbygget, kun koster lidt tid ved næste rapportering: de samme kilder konsulteres igen i stedet for at skulle findes igen.
Er du i tvivl om, hvorvidt et specifikt affaldsspørgsmål falder inden for VSME-standarden, eller går det ud over det, som en køber med færre end tusind medarbejdere må spørge om? se på et par spørgsmål, hvor dit firma står giver der en første, gratis indikation af.
Hvad hvis tallene mangler eller er ufuldstændige
Ikke alle installatørfirmaer har en fast kontrakt med én affaldsbehandler, og nogle strømme går gennem flere parter samtidigt. I så fald er det sædvanligt at anmode hver behandler om en oversigt og sammenlægge tallene. Hvis en del af dataene mangler, er det bedre at navngive det som en antagelse end at præsentere et estimat som hårde tal. esgia udfører hverken revision eller kontrol heraf; virksomhedslederen bekræfter selv, hvad der er læst fra dokumenterne. hvordan dataene på platformen stammer fra forklarer hvilke kilder der bruges, og hvor ansvaret forbliver.
For specifikke spørgsmål om din egen affaldskontrakt eller fordelingen med en hovedentreprenør er det klogt at aftale dette direkte med behandleren eller opdrætsgiver; denne artikel beskriver almindelig praksis, ikke vejledning for din specifikke situation.
Vil du vide, hvilket affaldsspørgsmål der må og ikke må stilles i din næste rapportering, og om de data, du allerede har, er tilstrækkelige? Foretag den gratis quick-scan eller læs de emner, der er valgt ud for hver situation.