For et byggefirma, der modtager et spørgeskema om bæredygtig udvikling fra en bygherre, en totalentreprenør højere oppe i værdikæden eller fra banken, er det første spørgsmål altid det samme: hører dette emne til det, jeg skal levere, eller går det ud over den frivillige standard for små og mellemstore virksomheder? VSME-standarden beskriver på overordnet niveau, hvilken information en virksomhed, der er omfattet af rapporteringspligt, kan forvente fra mindre leverandører eller underentreprenører. For konstruktion kommer det ned til grundlæggende data om energiforbrug, brændselsforbrug for eget materiel og køretøjer samt beskæftigelse. Materialeforbrug og transport til byggepladsen falder ikke automatisk derunder – det afhænger af, hvordan spørgsmålet er formuleret.
VSME spørger nemlig ikke om miljøpåvirkningen af hver enkelt anvendt materiale eller hver enkelt tur med en lastbil. Standarden kræver tal, som en virksomhed med begrænsede ressourcer med rimelighed kan levere ud fra dokumenter, der allerede findes: en energiregning, kvitteringer for brændstof, en oversigt over køretøjsparken. Et spørgsmål som "hvor meget CO2 udsender jeres materiel på byggepladsen" passer inden for rammerne, fordi det kan udledes fra tankkvitteringer eller et brændstofkort. Et spørgsmål som "angiv miljøpåvirkningen pr. brugt kubikmeter beton eller pr. isoleringsmaterialetype" går et skridt videre, fordi det kræver et detaljeringsniveau, som standarden ikke foreskriver.
Materialeforbrug: hvor ligger grænsen
Byggefirmaer arbejder med en stor diversitet af materialer, og bygherrer med egne bæredygtighedsmål vil ofte gerne vide mere herom end standarden kræver. VSME spørger om generel information om virksomhedsdriften, ikke om en materialeinventur pr. projekt med herkomst, genanvendelsesprocentdel og embodied carbon pr. leverandør. Sidstnævnte hører snarere under de mere omfattende rapporteringskrav, der gælder for større, børsnoterede virksomheder, og som de ikke uden videre må skubbe videre til en mindre leverandør.
Det betyder ikke, at et spørgsmål om materialeforbrug pr. definition kan afvises. Hvis en bygherre spørger, om der er politik for brug af certificeret træ eller genanvendt materiale, kan det falde inden for standarden, hvis det er et generelt, kvalitativt spørgsmål. Når spørgsmålet kræver kvantitative data pr. materialekæde, pr. projekt eller pr. leverandør, er det et godt tidspunkt at vurdere, om det spørgsmål stadig passer inden for VSME. undersøgt pr. emne, hvad der falder inden for og uden for giver der et ankerpunkt for, specifikt tilpasset situationen i virksomheden.
Transport til byggepladsen
Transport er for byggefirmaer et tilbagevendende diskussionspunkt. Eget transport – montørens varevogn, lastbilen med materiel – falder underScope 1 og kan underbygges med brændstofkvitteringer; det hører til det, som VSME spørger om. Transport, der udføres af en tredjemand, såsom levering af byggematerialer af en leverandør, er anderledes. For byggefirmaet selv er det ofte ikke mere end en indkøbslinje på en faktura, uden den underliggende rute, køretøjstypen eller brændstofforbruget for transportøren.
Et spørgsmål om at levere disse værdikæde-tal præcist går ud over, hvad en leverandør med begrænsede ressourcer med rimelighed kan levere, og ud over hvad standarden for denne virksomhedsstørrelse foreskriver. At en bygherre gerne vil have disse oplysninger til sin egen rapport, ændrer ikke ved hvad der må kræves af leverandøren. Sondringen mellem hvad der vedrører det egne selskab og hvad der sker længere ude i værdikæden, er præcis det punkt, hvor mange spørgeskemaer går længere end det skulle.
Hvad bygherrer ofte godt må spørge om
Udover energi og brændstof kommer der regelmæssigt spørgsmål inden for byggeri om beskæftigelse, sikkerhed og sammensætningen af personalet – emner, der falder inden for standardforordningen for ikke-børsnoterede SMV'er, fordi de kan hentes fra lønadministrationen eller et personaleoversigt. Et generelt spørgsmål om energiforbruget på virksomhedens lokaler eller værksted hører også hertil. Forskellen mellem denne kategori og materialeforbrug eller transportkæde ligger i oprindelsen af tallene: står svaret allerede i en administration, som virksomheden selv fører, eller skal der indhentes data hos en tredjemand, som ikke er forpligtet til det?
Denne afvejning er ikke entydig i enhver situation, og formuleringen af et spørgsmål gør ofte forskel mellem det, der falder inden for og uden for standardforordningen. For virksomheder, der er i tvivl om et specifikt spørgsmål om materiale eller transport falder inden for standardforordningen for ikke-børsnoterede SMV'er, er få en første indikation gennem nogle få spørgsmål en måde hurtigt at se, hvor grænsen cirka ligger, uden selv at skulle slå standardforordningen op.
Dokumentering til næste gang
En byggefirma, der først har fundet ud af, hvilke tal der skal hentes fra energiregningen, brændstofbonner og lønadministrationen, behøver ikke at gentage det arbejde hver gang. Hvem der vil se, hvordan denne opbygning fungerer i praksis, finder det på siden, der viser, hvor informationen kommer fra. Således bliver opmærksomheden ved næste spørgsmålsliste især rettet mod det, der er tilbage efter kontrollen, i stedet for mod at skulle finde grænsen på ny.
Om et specifikt spørgsmål om materialeforbrug eller transportkæde i et konkret tilfælde falder inden for standardforordningen for ikke-børsnoterede SMV'er, er i sidste ende en vurdering, der hører til standardforordningen og den gældende regulering selv, og ved tvivl til en juridisk rådgiver eller den kompetente tilsynsmyndighed. Hvem der vil starte med en egen vurdering, kan gratis gennemgå spørgsmålslisten via kontrollen eller først gennemgå emnerne situation for situation for at se, hvordan grænsen anvendes i sammenlignelige tilfælde.