En ordregiver inden for byggebranchen må siden marts 2026 ikke kræve mere bæredygtighedsinformation fra en entreprenør eller installatør med tusind ansatte eller færre, end hvad der er angivet i den frivillige EU-standard for ikke-børsnoterede SMV-virksomheder, VSME. Konkret betyder det: detaljerede opgørelser pr. byggemateriale, pr. lastbilkørsel eller pr. underentreprenør falder typisk udenfor. Det, der passer inden for standarden, må en ordregiver gerne fortsætte med at spørge om.
Denne regel kaldes kædebestemmelsen og findes i direktiv om bæredygtighedsrapportering. Tanken bag er, at store, rapporteringspligtige virksomheder ikke bare må skubbe deres egne forpligtelser videre til mindre leverandører i deres kæde. For byggebranchen er dette relevant, fordi ordregivere — projektuddevelopere, boligselskaber, store entreprenører, der hyrer underentreprenører — ofte netop vil efterspørge oplysninger om materialeforbrug og transport, fordi disse poster er dem, der påvirker deres eget CO2-tal mest.
Materialeforbrug: hvad der må og ikke må spørges om
VSME-standarden kræver en oversigt på hovedlinjerne: energiforbrug, de vigtigste emissionsstrømme og et overordnet billede af, hvor den største påvirkning i forretningsdriften ligger. Det, som standarden ikke kræver, er en materiale-for-materiale-livscyklusanalyse af hver stålbjælke eller hver kubikmeter beton, der behandles. En ordregiver, der pr. projekt kræver en fuldstændig LCA pr. materialestrøm, kræver i praksis ofte mere, end hvad der er obligatorisk for en leverandør af denne størrelse.
Det samme gælder oprindelsesattester helt ned til leverandørniveauet hos leverandørens leverandør. Den slags kædedybde hører til rapporteringspligterne for store virksomheder selv, ikke til det, de må kræve af en SMV-leverandør. En entreprenør må gerne efterspørge dette hos sine egne leverandører, hvis det er nyttigt for driften, men ordregiveren må ikke pålægge det som en forpligtelse for en mindre part i kæden.
Transport til byggepladsen
Grænsen ved transport ligger på samme måde. En global vurdering af brændstofforbrug fra egen bilpark, baseret på brændstofbonner eller kilometerregistrering, passer til VSME-niveauet. En detaljeret opgørelse pr. kørsel, pr. chauffør, pr. belastningsgrad eller pr. rute — nogle gange forespurgt for at føde ordregivers egen scope 3-rapportering — går længere end det, som må kræves af en leverandør med dette antal medarbejdere.
Denne skelnen er netop grunden til, at spørgsmålet "hvad betyder det her for min virksomhed" ikke kan besvares i generelle termer: det afhænger af den nøjagtige formulering af spørgsmålet, ikke af sektoren som helhed. Et spørgsmål som "hvad er dit estimerede brændstofforbrug for bouwplaats-transport" er anderledes end "fremlæg CO2-udslippet pr. kørsel, dokumenteret med en ekstern verifikation". Det andet eksempel tilføjer krav — verifikation, detaljeringsniveau — som VSME ikke stiller.
Sådan vurderer du det i praksis
Fordi grænsen varierer pr. spørgsmål, hjælper det at teste hvert spørgsmål særskilt mod det, som VSME faktisk kræver, i stedet for at vurdere hele spørgsmålslisten på én gang. Nogle spørgsmål på en liste passer perfekt inden for standarden, andre går lige over grænsen — og det kan være blandet i ét dokument fra en ordregiver. i et par spørgsmål se, om dette rammer din situation giver der en første indikation heraf, uden at du behøver at gennemgå hele standarden.
Hvis et spørgsmål går ud over, hvad standarden tillader, er det i sig selv ikke noget problem mellem jer og oprragsgiver — det handler primært om at præcisere det pænt. Du kan angive, at de ønskede oplysninger falder uden for den frivillige standard, der gælder for virksomheder af din størrelse, og tilbyde, hvad der faktisk falder inden for standarden. Det er som regel en mere behagelig samtale end blot at lade spørgsmålet ubesvaret. En oversigt over, hvordan en sådan præcisering kan se ud, og over de bag ved liggende kilder, finder du ved de emner, der er udvalgt pr. situation.
Hvad dette ikke er
Denne forklaring er ikke juridisk rådgivning og ikke en vurdering af en specifik spørgsmålsliste. Værdiketenkravet er indeholdt i direktiv 2022/2464, og den præcise forklaring heraf kan variere fra situation til situation; hvis du er i tvivl om en konkret sag, kan du henvende dig til en jurist eller den relevante tilsynsmyndighed. Hvordan esgia.eu bruger VSME-standarden, direktiv 2022/2464 og emissionsfaktorerne som kilder, er beskrevet ved hvordan vurderingen udføres, og ofte stillede spørgsmål om hvad der falder ind under og uden for standarden er samlet ved svar på de hyppigst stillede spørgsmål.
Hvis du har en spørgsmålsliste fra en opdrager inden for dine områder, som du ikke umiddelbart kan placere, skal du indsende spørgsmålene gratis i optjekelisten. Du ser straks, hvilke spørgsmål der passer inden for VSME-standarden, og hvilke der muligvis falder uden for — uden at du skal bruge en konto.